Mit familietræ

Professor Overlæge Dr. Med Kristian Anton Thygesen

Persondiagram

Partnere

Partner Fødselsdato Børn
Sygeplejeske Birthe Vanggaard 23/09/1948

Personbegivenheder

Begivenhedstype Dato Sted Beskrivelse
Fødsel 16/07/1942
Anden begivenhed 14/07/2012 Aarhus stiftstidende 70 års fødselsdag
Forlovelse

Slægtskabsrapport

Navn Art Fødselssted Fødselsdato Dødssted Dødsdato
Partner
Sygeplejeske Birthe Vanggaard Kvindelig partner eller ægtehustru Vesterø Sømandshjem Læsø 23/09/1948

Notater

Efter 32 års virke ved Hjertemedicinsk afdeling , Aarhus Universitetshospital, har professor, overlæge dr.med Kristian Thygesen valgt at gå på pension.

I den anledning arrangerer afdelingsledelsen for hjertemedicinsk afdeling B et aftrædelsessymposium torsdag den 4. september 2014 kl. 14,30 til 17 i Auditorium A, Aarhus Universitetshospital Skejby, efterfulgt af reception i personalekantinen.
Hjertelægen takker af

Hjertesag. Overlæge, professor dr. med. Kristian Thygesen siger farvel til hjertepatienterne, men fortsætter sit internationale arbejde.
DEL ARTIKLEN
Del
Twitter
Google plus
Print
Mail
Hjertelægen takker af - 1
Kristian Thygesen er natmenneske og ser frem til at kommunikere med sine kolleger i USA og New Zealand ud på de små timer, hvor de – på grund af tidsforskellen – er på job. Foto: Kim Haugaard
RELATEREDE ARTIKLER
Hjemmetræning giver gode resultater for hjertepatienter
SPOTTED - MEST POPULÆRE LIGE NU
Gadekampe i Hjortshøj
Gadekampe i Hjortshøj
Stine Bramsen i Friheden
Stine Bramsen i Friheden
Smukfest 2015, Tor - Lør
Smukfest 2015, Tor - Lør
PRØV AVISEN

Prøv stiften.dk gratis i 1 måned. Spar 79 kr. (Abonnementet fortsætter til normalpris, indtil det opsiges.) KLIK HER!
TILMELD NYHEDSBREV
Få mere ud af Østjylland
Klub Østjylland giver dig lokale og unikke oplevelser - læs mere her
email:

Af Alice Krøger, navne@stiften.dk
Torsdag den 2. oktober 2014, 08:08
DAGENS PORTRÆT
Kristian Thygesen ser sig omkring i kontoret i den gamle overlægebolig på Amtssygehuset.

»Ja, det er noget forsømt,« nikker han og taler ikke om sit kontor, men om bygningen, der har været rammen om hans arbejdsliv gennem 32 år. Amtssygehuset har ændret navn til Aarhus Universitetshospital, og den hjerteafdeling, han var med til at bygge op på det gamle sygehus, kan han nu lukke ned. Han gør det med sindsro, vel vidende at de hjerteafdelinger, der nu er samlet i Skejby, består af de dygtigste læger, den største viden og tilbyder den allerbedste behandling af hjerte-kar-sygdomme.

»Jeg er den sidste, der forlader skuden, men jeg bliver professor emeritus og får lov til at få lidt hyldeplads på Skejby,« siger Kristian Thygesen med sit karakteristiske glimt i øjet.

Reolerne bugner af tidsskrifter og mapper med forskningsresultater. Den hvide kittel med stetoskopet i lommen hænger stadig på knagen, som om den ventede på, at Kristian Thygesen skulle trække i den og gå stuegang, sådan som han har gjort i en menneskealder. Men den afholdte hjertelæge har besluttet sig. Det er slut med patienter og med at sidde lange dage i ambulatoriet.

»Det hele er blevet lidt fabriksagtigt. Vi skal »drifte og vækste«, det er mantraet. Vi skal skære indlæggelsestiden ned, folk skal hurtigt ind og hurtigt ud,« siger overlægen og hæver et øjenbryn.

Så kan han bedre lide de ord, der stadig står over indgangen til hans snart tidligere arbejdsplads.

»Helbrede, lindre, trøste. De ord kan jeg godt lide. Altid lindre og altid trøste,« siger Kristian Thygesen, der altid har taget sig tid til at tale med patienter og pårørende.

Rivende udvikling
Kristian Thygesen har været vidne til en rivende udvikling i behandlingen af hjerte-kar-sygdomme.

»Det var ikke usædvanligt, at vi havde flere dødsfald om dagen på grund af en blodprop i hjertet, da jeg var ung læge. I dag har vi næsten ingen,« fortæller professoren, der fik interesse for faget, da han som knægt tog på fisketure med sin onkel, der var overdyrlæge.

Som bondesøn fra Brørup i Sydjylland lå et arbejde i landbruget lige for. Men hænderne var skruet forkert på. Til gengæld sad hovedet, hvor det skulle, og opmærksomme lærere sørgede for, at knægten først kom på realskole, lærte latin hos præsten og siden rykkede ind på Ribe Katedralskole.

»Da jeg var blevet student, tog jeg til København for at læse medicin. Det var et slid, for der var ikke noget, der hed SU, så jeg måtte tage så mange vagter som muligt for at tjene penge,« husker Kristian Thygesen, der først fik arbejde på Bispebjerg Hospital og senere på Odense Sygehus, hvor han grundlagde sin interesse for hjertemedicin og samlede viden til sin doktordisputats om de skader, en hjerteinfarkt giver på hjertemusklen.

Hver gang, en patient kom ind med en blodprop i hjertet, sad Kristian Thygesen klar med elektroder og kanyler til blodprøver, så han kunne måle blodets indhold af enzymer.

»Det var døgnet rundt, for ofte kom patienterne ind om natten. Mange døde, for den eneste behandling, man havde, var at give dem morfin.«

Den unge læge blev optaget af både forskning og patienter.

»Der har været en helt fantastisk udvikling. Det skyldes især tre forhold. Livsvilkårene, hvor vi ryger mindre og spiser mindre tung kost. Vi har fået blodpropløsnende medicin, og teknologien er udviklet, så man i dag kan lave ballonudvidelse og sætte stents ind i kranspulsåren,« siger Kristian Thygesen.

På job i udlandet
Både i Danmark og i udlandet har der været bud efter Kristian Thygesens ekspertise inden for hjertemedicin. Især hans organisatoriske evner har været efterspurgt, og han har været formand for en lang række komiteer og selskaber. På væggen hænger et æresmedlemskab af Dansk Cardiologisk Selskab og vidner om hans store indsats for blandt andet efteruddannelse af hjertelæger.

Blandt kolleger i Europa og USA er han kendt som Mr. Endpoint.

Endpoint?

»Ja, et endepunkt,« siger professoren og forklarer, at endepunkt er det ord, man bruger, når man i store kliniske undersøgelser skal måle, om en ny medicin er bedre, lige så god, eller endog værre end de gamle præparater.

»Et hårdt endepunkt er for eksempel, at man tæller, hvor mange der dør af medicinen. Men der er mange andre endepunkter,« siger Kristian Thygesen, der har været formand for flere af de komiteer, der sender resultaterne videre til myndighederne.

Selv om den 72-årige professor siger farvel til hospitalet, fortsætter han sit internationale arbejde.

»Jeg er et natmenneske, og det passer jo glimrende, at jeg på grund af tidsforskellen kan kommunikere med kolleger både i USA og New Zealand om natten,« siger Kristian Thygesen.

En farende svend
Professoren er netop kommet hjem fra en konference i Barcelona, og om kort tid går turen til Paris og London. Og så skal han også passe huset i Risskov, lejligheden på Frederiksberg og sommerhuset på Nordfyn.

Kristian Thygesen er enkemand. Hustruen, professor dr.med. Anne Katrin Sjølie, døde for et par år siden, og begge døtre, svigersønnerne og de tre, snart fire, børnebørn bor alle i København.

»Det giver nogle rejsemæssige udfordringer,« siger Kristian Thygesen, der købte lejligheden i København med henblik på at flytte til hovedstaden. Nu bliver han foreløbig i Aarhus og genoptager måske nogle af sine gamle fritidsinteresser som skak og bridge.

»Jeg holder også meget af naturen, af at se på fugle og plukke svampe,« siger han og bryder ud i latter.

»Det lyder som en kontaktannonce,« siger han muntert.

Det er det ikke. Professoren har fundet en veninde, som han nu deler sit otium med.

»Og hun har sommerhus i Skagen. Det gør jo ikke rejseriet mindre.«


Medier

Billeder

Kristian Thygesen

Kristian Thygesen hjertelgen-takker-af---1